Hvordan foregår en session?
Vi starter med en kort meditation, hvor vi tuner ind på energien i rummet og sørger for at stemningen er behagelig og afslappet. Herefter synger jeg nogle sange, som arbejder op igennem chakraerne og ‘justerer’ kroppens frekvens - lidt som at fintune en radiokanal. Tit kommer der her clairvoyante beskeder igennem som er relevante for det du gerne vil bruge healingen til at arbejde med. Du vil forinden blive spurgt om du har lyst at modtage de clairvoyante beskeder, og hvis du ikke har lyst til det, bruger jeg dem som pejlemærke for hvor vi skal styre vores session hen. I løbet af en session vil jeg også heale med hænderne, de steder hvor du har blokeringer. Typisk omkring skuldre, knæ eller fødder. Jeg fortæller altid hvad jeg gør, og du kan altid takke nej. Jeg afslutter med en sang og bagefter er der mulighed for at stille spørgsmål og tale om hvad der kom op for dig og hvad du kan bruge det til.
- Fremgangsmåden er den samme for grupper.
Hvor lang tid tager en session?
En session varer i alt 60-75 minutter.
Pris?
Gruppesession = 225,-
1:1 = 850,-
Skal man være religiøs/spirituel?
Det behøver man ikke - men måske bliver du det ; )
Hvad sker der hvis jeg falder i søvn?
Du må gerne falde i søvn. Energierne arbejder uanset hvilken tilstand vi er i
Hvad sker der hvis jeg kommer til at græde?
Det er ALTID godt at græde! Jeg sammenligner det lidt med at gå ud med skraldeposen… Gråd er release, forløsning, både af fysiske spændinger, mental belastning og følelser der fylder. Jo mere vi går og holder på det hele, des mere syge og udmattede bliver vi. Så fæld endelig en tåre - og hvis du er typen der generelt ikke bryder dig om at dele dine tårer med andre, så sæt en tåreperser af en film på indimellem, lyt til musik der masserer tårekanalerne eller pil et løg. Whatever works! Det er vigtigt at give plads til det af og til!